Hashmisbrug

Er hash farligt? Det er en vedvarende debat i samfundet. Men en ting er ikke til debat:
Et hashmisbrug er farligt!

Hvad er hashmisbrug?

Hash eller marihuana er en forarbejdet form for hampplanten cannabis satvia. Når du indtager hash, får du en rus, som efterfølges af døsighed. Hash er vanedannende, og det er et rusmiddel, som mange er afhængige af, blandt andet fordi det er en udbredt opfattelse, at det ikke er farligt. Men det ændrer ikke på, at et hash har en potentiel skadelig virkning både fysisk, psykisk og socialt, hvis det indtages over længere tid i større mængder.

Så hvornår er jeg hashmisbruger?

Der er ikke én forklaring på, hvorfor nogen bliver afhængige af hash, mens andre ikke bliver det.

Der er en række faktorer i din samlede livssituation – såsom baggrund, relationer, udfordringer og ressourcer – som kan have indflydelse på, om du udvikler et hashmisbrug.

En indikator på at du kan være afhængig af hash er, at du har et ønske om at stoppe med at ryge, men ikke er i stand til at gøre det, til trods for at rygningen har en negativ indflydelse på din tilværelse og livskvalitet.

Vores erfaring viser, at der er en række tankemønstre, som går igen hos mennesker, som er ved at udvikle en afhængighed af hash, eller allerede har gjort det.

Alarmklokker ved hashmisbrug

  • Du oplever store udsving i dit humør
  • Fysisk ubehag når du ikke ryger hash
  • Rygning prioriteres over andre aktiviteter
  • Svært ved at slappe af uden at ryge hash.

Har du spørgsmål?

Vores dygtige personale sidder altid klar til din henvendelse

Få en gratis og uforpligtende samtale.

Hashmisbrug ryger joint

Det er en udbredt myte, at hash er harmløst.

Men hash er ikke harmløst, og der er en lang række alvorlige bivirkninger og konsekvenser forbundet med et langvarigt forbrug.

Tankemønstre

”Hash er ikke farligt.”

Mange af dem vi møder har en tanke om, at hash ikke er skadeligt.

Men hash kan være rigtig farligt. Mere end en fjerdedel af de mennesker, der søger behandling for hashmisbrug, har på den ene eller den anden måde haft kontakt til det psykiatriske system. Hash kan både skabe nye psykiske udfordringer hos dig, og det kan forværre allerede eksisterende psykiske problemstillinger.

”Jeg er ikke afhængig af hash, jeg kan bare godt lide at ryge.”

Hash kan både give en kortvarig og en langvarig rus. Begge typer rus kan være afhængighedsskabende. Hos mange mennesker er afhængigheden af hash en psykisk afhængighed, som viser sig tydeligst, når du stopper med at ryge. Når rygningen ophører, kan du blive ramt af søvnproblemer, humørsvingninger og generelt ubehag i både sindet og kroppen. Har du svært ved at stoppe? Så kan det godt være, at du har udviklet en afhængighed, eller er ved at gøre det

”De udfordrende følelser fylder mindre, når jeg ryger hash”

Det kan føles som om, at svære følelser forsvinder, når du ryger hash. Hvis du har en eller flere psykiske udfordringer, og samtidig også ryger hash, er der større risiko for, at du bliver afhængig.

Det kan godt være, at hash kan have en dulmende virkning på dine problemer. Men når rusen aftager, kommer problemerne tilbage. Hash kan aldrig blive løsningen på dine problemer.

”Jeg kan godt stoppe med at ryge hash, det skal bare ikke være lige nu.”

Mange tænker, at de godt kan stoppe med at ryge hash, når de virkelig vil. Men mange finder også ud af, at tanken om at stoppe er nemmere end at stoppe i praksis.

Hos mange viser afhængigheden sig tydeligst i den psykiske afhængighed. Hvis du skulle stoppe i morgen, ville du så kunne?

Giv os et kald – helt uforpligtende

Send os en besked

Her møder du

Erfarne specialister i behandling og rådgivning

Behandling i hyggelige og varme lokaler

Individuel behandling og gruppeterapi

Central og let tilgængelig beliggenhed