Hashmisbrug symptomer og konsekvenser

”Gadegaard Misbrugsbehandling lærte mig at sætte mig et mål hver dag, når jeg står op. For hvis jeg har et mål, så har jeg noget at kæmpe for. Når jeg så når et mål, så sætter jeg mig et nyt mål”…

Symptomer på hashafhængighed

Kender du tegn og symptomer på et misbrug af hash eller hashafhængighed?
Vi forsøger at give en klarhed over hvilke tegn du kan kigge efter for bedre at afgøre om der findes et problem med hash.

Er man afhængig af hash, kan man ofte opleve et behov for lige at ryge en joint for at kunne overskue hverdagen, men alligevel tager sløvheden over og man får ikke færdiggjort sine planlagte projekter. Hash påvirker både hjernen og kroppen, og fortsætter man sit mønster, til trods for de gentagne konsekvenser, findes der sandsynligvis en afhængighed som er behandlingskrævende.

Hash virker beroligende for krop og sind, og efterlader en ”blød”, ligegyldig og afslappet følelse. Desværre er denne tilstand enormt vanedannende og kan forårsage en lang række konsekvenser og bivirkninger.

Hashmisbrug symptomer – spørg dig selv:

Ryger du hash dagligt, eller jævnligt kan du stille dig selv en række spørgsmål, og herigennem kan du måske få svar på, om du er afhængig af hash og har et misbrug:

  • Glæder du dig til fyraften eller weekend – fordi du så kunne ryge hash?
  • Er dine tanker på hash når du burde tænke på noget andet?
  • Ryger du mere hash en du planlægger?
  • Er du godt klar over at du ryger mere end du burde?
  • Har du mislykkedes med at forsøge at stoppe?
  • Oplever du problemer med fx hukommelse, sløvhed og manglende initiativ?
  • Har du nogensinde haft behov for at dæmpe ovenstående symptomer ved at ryge mere?
  • Ved du at du kan ryge mere end vennerne uden at blive ligeså skæv?
  • Skal du ryge mere og mere for at få den virkning du ønsker?
  • Prioriterer du hashen over venner, familie og arbejde?
  • Fortsætter du med at ryge selvom du oplever psykiske problemer (fx depression og paranoia)?
Hashmisbrug symptomer

Udviser du tegn på et hashmisbrug?

At rette henvendelse til en misbrugsbehandler er ikke nødvendigvis ensbetydende med at du er misbruger og afhængig af hash. Det kan være at du blot har behov for nogle gode råd til bedre at kunne kontrollere dit forbrug og dermed flytte dine prioriteter over på dine forpligtelser som fx job, uddannelse eller familie.

Når du kontakter Gadegaard Misbrugsbehandling vil du komme i tale med en erfaren behandler og måske blive inviteret ind til en helt gratis og uforpligtende samtale.

Et misbrug kan begrænse din personlige frihed og din livskvalitet

– hash bliver et altoverskyggende fokus i dine tanker, dine følelser og din adfærd.

Konsekvenser ved hashmisbrug

Hash i større mængder kan påvirke både din hjerne og din krop. Hash kan virke beroligende på både kroppen og sindet, og desværre kan denne afslappende virkning være meget vanedannende, og føre til at dit forbrug udvikler sig til et overforbrug.

Hvis du har fået for vane at ryge hash, er der risiko for, at din hjerne begynder at udskille dopamin, når dine tanker ledes hen på hash. Når hjernen udskiller dopamin, medfører det, at din hjerne udsender et signal til dig om: ”Det føles godt at ryge hash. Det skal jeg snart gøre igen”… Men dét at din hjerne udskiller dopamin, når du tænker på hash, ændrer ikke på det faktum, at der er en lang række konsekvenser forbundet med et overforbrug.

Nogle af de typiske konsekvenser er

  • Psykiske problemer såsom angst, paranoia og depression
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • Større risiko for at begynde at bruge eller misbruge hårdere stoffer
  • Påvirkning af blodtrykket hvilket kan føre til hjerteproblemer.

Vil du høre mere?

Giv os et kald – helt uforpligtende

Send os en besked

Her møder du

Erfarne specialister i behandling og rådgivning

Behandling i hyggelige og varme lokaler

Individuel behandling og gruppeterapi

Central og let tilgængelig beliggenhed